Overvej dette før at du foretager store reparationer

Hvis du også går og drømmer om at få foretaget store reparationer eller opgraderinger i din bolig fordi at du oprigtigt føler at det nu er på tide, er der meget som du skal have med i tankerne. Hvad enten du går og planlægger den helt store make-over af din bolig eller om det bare er køkkenet der skal have en ordentlig omgang, skal du begynde at tænke på, hvordan dette kommer til at påvirke dig og dit familieliv derhjemme. Vi har samlet nogle tips med punkter som er værd at overveje.

Overvej hvor lang tid reparationerne tager

En af de første ting som du bør få styr på, er hvor lang tid disse reparationer eller opgraderinger af dit hjem kommer til at tage. Som hovedregel siger det måske sig selv, at jo flere reparationer du har planlagt, jo længere tid kommer det til at tage – men det afhænger selvfølgelig også af projekternes omfang. Hvis der er flere ting der skal laves, skal du også overveje, om det er bedst at få dem lavet én ting af gangen eller om du ønsker at der arbejdes hist og pist på flere projekter på samme tid? I så fald kan det gå hen og koste dig mere da du skal ansætte flere folk, men du kan samtidig glæde dig over at projekterne med stor sandsynlighed bliver hurtigere færdige. Dette er værd at tænke på hvis du har planer om at bo på hotel eller lignende.

Hvor skal du bo?

Hvis der er tale om flere omfattende projekter, skal du selvfølgelig også tænke på hvor du og din eventuelle familie skal bo i denne periode, hvis arbejdet der skal udføres er så omfattende at det kommer til at gå ud over jeres hverdag. Hvor lang en periode er der tale om? Hvis arbejdet kun tager en uges tid at klare kan I eventuelt bo på et hotel eller hos venner eller familie i et par dage, men hvis der er tale om større projekter som kan tage flere måneder, er det klogt at finde en solid løsning som passer jer alle. Tjek gerne muligheden for at leje en lejlighed i et par måneder – her kan sider som Airbnb være til stor hjælp. I kan også overveje at ansætte flere folk så jeres projekt fuldføres hurtigere!

Hvornår skal arbejdet udføres?

Hvornår selve projekterne skal udføres spiller også en rolle – og ikke kun når det gælder prisen. Dette er særlig vigtigt at tænke på, hvis der er flere ting som skal laves eller udskiftes. Hvis der er tale om en større renovering eller opgradering, anbefaler vi altid at du undgår juletiden og sommerferieperioderne, da du kan komme ud for at der kan være lange ventetider, og du ønsker for alt i verden ikke at den professionelle arbejdskraft pludselig går på juleferie og må vente med at fortsætte arbejdet efter nytår. Planlæg derfor gerne på forhånd og husk at få en skriftlig kontrakt som viser, hvornår at arbejdet bør være fuldført.