Derfor skal du aldrig vælge det billigste tilbud

Går du også og drømmer om at opgradere visse elementer i din bolig og har du endelig besluttet dig for, at nu er tiden inde? Eller måske har du bare gået og kigget på det tag som har trængt til en ordentlig omgang i en længere periode, og nu er der efterhånden ikke nogen vej uden om? Uanset hvad der skal gøres i dit hjem – hvad enten det er eksternt eller internt – er der stor sandsynlighed for, at du også har en eller anden form for budget eller idé om hvad du maksimalt ønsker at bruge. Det forstår vi selvfølgelig godt, for der er aldrig ingen grund til at betale mere end højst nødvendigt.

Når det gælder dit hjem, er det dog aldrig en god idé at begynde at gå på kompromis med kvaliteten, og hvis et tilbud lyder for godt til at være sandt, så er det det nok også det. Vi har derfor samlet et par årsager til, hvorfor du altid bør gøre dig selv en tjeneste og aldrig vælge den billigste løsning når det gælder reparationer i dit hjem.

Du kan ende med reparationer af dårlig kvalitet

Det er ikke nogen hemmelighed, at der er større sandsynlighed for at du ender med et dårligere resultat hvis du vælger den billigste løsning – og det er der faktisk en meget god grund til. Spørg for eksempel bare dig selv, om du selv ville gøre din allerbedste indsats hvis du vidste at lønningen var minimal? Desuden bør du også tænke på, at der sikkert er en grund til at prisen er så lav. Selvfølgelig kan der være tale om en nyuddannet entreprenør som har brug for erfaring til at komme i gang og derfor må nøjes med at arbejde for en lavere sats, men du må gøre op med dig selv, om det er risikoen værd.

Du kan ende med at arbejdet skal gøres om

Står du med et stykke arbejde der ikke er tilstrækkeligt udført, har du et par valg. Du kan enten kontante din entreprenør og bede ham om at gøre det om. Du kan vælge at lade det være som det er – eller du kan ende med at skulle hyre en virksomhed for at rette op på problemerne og gøre det hele om; hvilket i sidste ende resulterer i en meget dyrere løsning.

Du kan blive opkrævet ekstra gebyrer

Når du vælger den billigste løsning på markedet, er det utrolig vigtigt at du har dit på det rente og at der eksisterer en skriftlig aftale mellem dig og virksomheden som bekræfter arbejdet der skal fuldføres samt den totale pris for denne tjeneste. Hvis denne basale kontrakt ikke er på plads inden at arbejdet igangsættes, kan du desværre meget hurtigt ende med at komme til at skulle betale endnu mere, og du vil blive overrasket over hvor mange ekstra omkostninger og gebyrer der lige pludselig dukker op. Husk også på, at hvis et tilbud lyder for godt til at være sandt, så er det nok også det.